Musikken i dette program giver os et indblik i musikprofessionens internationale karakter, ikke kun i dag, men også i renæssancen. Det meste af musikken er hellig, men vi begynder og slutter med sekulære værker: en sang om en kamp og nogle livlige billeder af digteren Lorca. I disse to stykker transporterer de første tekster os til Italien, og sidstnævnte til Spanien; og alligevel er Isak født i Flandern og Rautavaara i Finland. De tre stykker, vi synger af Arvo Pärt, tager os også til forskellige steder: til Mexico og Guadalupe i 'Virgencita'; til Rusland, eller i det mindste den russisk-ortodokse kirke, i 'Habitare Fratres' - som er sunget på russisk trods sin latinske titel; og til Pärts Estland i 'And I heard a Voice', som er sunget på estisk trods sin engelske titel. Der er også en spansk forbindelse her, for dette værk var komponeret til Ars Nova Copenhagen og blev først udført af dem i Salamanca sidste år i forbindelse med Universitetet i Salamancas 800-års jubilæum. Fernando Franco blev født i Spanien, men emigrerede til den nye verden og havde en fremtrædende karriere først i Guatemala og derefter i katedralen i Mexico City. Selv Victoria, der med rette ses som den største spanske komponist fra renæssancen, tilbragte sine formative år af sin karriere i Rom.
Det er endeligt kun de anonyme italienske laude, der tilsyneladende forbliver fuldt rodfæstet på ét sted og med et sprog. Cortona er en gammel toscansk by beliggende tæt på grænsen til Umbrien. Dens historie er uadskilleligt forbundet med den franciskanske orden, der var bosat i Assisi. I 1210 gik Sankt Francis selv til Cortona for at prædike for byens folk. De sange, vi synger, er en del af en omfattende samling, der blev udarbejdet i det 13. århundrede, kendt som Laudario di Cortona. De originale sangere af denne musik ville have været medlemmer af et broderskab (hvoraf der var mange), der holdt møder, hvor de sang åndelige sange og undertiden fortsatte sangen ved processioner gennem byen og landet.
