Oh The Happy Journey

Mandag den 20. april 2015 kl. 17:00
Pris: 75,-
Arrangeret af: Århus Domkirke

Musik til livets rejse - en begyndelse, en midte, en slutning: Shaker sange, amerikanske folkesalmer  og musik af Terry Riley, Louis Andriessen, Michael Gordon og David Lang

Begyndelsen på denne musikalske rejse er den barnlige renhed og uskyld i traditionelle Shaker-sange. Shakerne er en af de ældste religiøse sekter  i Amerika. Deres melodier og skalaer, der er af ekstraordinær ynde og skønhed, vækker mindelser om folkesange fra de britiske øer. Shakersangene, skønt deres udbredelse er relativt lille, er en vigtig del af den amerikanske kulturarv og af verdens religiøse musik i almindelighed. De følges af David Langs nøgterne og vemodige When we were children fra 2014. Den parafraserer over Paulus-teksten, " men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige”. Det lange samarbejde mellem Paul Hillier, Ars Nova og David Lang fortsætter med denne danmarkspremiere.

I rejsens midte møder vi den psykedeliske minimalist Terry Riley. Mexico City Blues er en fortolkning af Jack Kerouacs ikoniske digt. Minder, fantasier, drømme og surrealistisk fri association er alle lyrisk kombineret i en original og bevægende fortælling. Rileys værk kombineres med en vokal version a Steve Reichs ikoniske Clapping Music samt et enkelt fransk kys i form af Louis Andriessens dragende Un Beau Baiser. 

Programmet krones med Michael Gordons He saw a Skull, skrevet til Ars Nova i 2009. Hans musik fusionerer en subtil rytmisk opfindsomhed med en voldsom kraft, der legemliggøres, (med The New Yorkers Alex Ross' ord): " i vreden fra punk rock, den nervøse brillians fra fri jazz og kompromisløsheden fra klassisk modernisme". Gordon omkranses af fire af de tidligste amerikanske komponister: Abraham Wood, Justin Morgan, Elisha West og William Billings. Deres musik har en karakteristisk ru, ligefrem og folkemusikalsk enkelhed, der i deres samtid i det 18. århundrede ikke altid var velset. Således er Billings ode til dissonansen, Jargon, svar på den kritik, at han brød for mange regler i sin musik. Så kunne han jo lige så godt bryde dem alle sammen!

PROGRAM:

I  Beginning  

Shaker songs:    
Hail the memorable morn; In yonder vally; Lodle; O the happy journey; Give good gifts; Simple gifts.

Howard Skempton More sweet than my refrain
David Lang When we were children
II Middle  
William Billings I am the Rose of Sharon
Steve Reich Clapping Music (version by Paul Hillier)
Louis Andriessen Un beau baiser

Terry Riley  

Mexico City Blues #193

III Ending  
Abraham Wood Brevity
Justin Morgan Amanda
William Billings Jargon
Michael Gordon He saw a skull
Elisha West Evening Shade

Dirigent: