Himmelsk


Søren S. Schauser, Berlingske Tidende
Onsdag, 23. november

Opførelsen af Maria Vesper i Garnisons Kirke blev en af de bedste klassiske arrangementer i månedsvis.

6 stjerner

To timer med “Ære være Faderen og Sønnen og...” lyder måske ikke så fantastisk igen – sådan en frostklar fridag med fristelser i butikkerne.

Men jo. Bare komponisten er Claudio Monteverdi. Altså ham med “Odysseus” ude på Operaens store scene. Bare det er hans legendariske Maria Vesper – spillet af landets bedste folk i en rygende stopfuld Garnisons Kirke. Og bare dirigenten er en mand, der virkelig kan time og tilrettelægge sådan en eftermiddag.

For pludselig er de tredive mennesker bare i gang. Man har kun lige klappet fædrig – så vælter det ud med lyd. Hvis man var kejser på vej til kroning, så skulle det være til den musik.

En musik med tusind farver: Lynhurtige strygere, gjaldende blæsere, en enlig organist. En musik med guds eget instrument: Struben. Nogle gange er der seks sangere, andre gange syv eller otte eller flere. Og sikke man kan høre forskel...

Dét er måske det mest fantastiske ved denne kolossalbarok: At hver alligevel synger med sit næb. Man mærker hver eneste stemme og elsker deres mangfoldighed. Der ligger menneskekundskab bag denne rungen anno 1610. Enestående dannelse.

Plus ikke så få overraskelser. Oboer der lyder som trompeter og i virkeligheden er blokfløjter – eller også var det omvendt. Guitarer så dybe som kontrabasser. Basuner så bløde som kinderne på en engel.

At fremhæve nogen – dét går ikke. for hvem skulle det være: Adam Riis som eftermiddagens mest musikalske ekko? Wolodymyr Smishkewych med det ret fantastiske navn og den lige så fantastiske stemme? Eller måske Else Torp og Louise Skovbæch i en dårende dejlig dameduet?

Nej. Man kan kun glæde sig over eftermiddagens største mystrium: At den slags overhovedet kan lade sig gøre i Kongens København. Og så sige ja tak til disse tredive menneskers næste gode tilbud.

Ja tak og amen.