Fem hjerter til julekoncert med elegant og overlegent ensemble

The Christmas Story
Thomas Michelsen, Politiken
Torsdag, 21. december Link til originalartikel
Julekoncert En dansk uropførelse, toner fra en tysker, der tog sit eget liv, og engelske carols gav en anderledes optakt til julen.

The Christmas Story. Ars Nova Copenhagen. Dirigent: Paul Hillier. Garnisons Kirke. Søndag. Fem hjerter.

Kun få korsangere, men til gengæld nogle af de mest professionelle.

Og så, frem for alt, ikke en lyd om ' Messias'. Det var præmissen for en alternativ vokal optakt til julen, der søndag efter to opførelser ude i landet kunne opleves i Garnisons Kirke i København.

Klassisk julemusik handler om korsang, og der er to travere, der får lov at stampe sig ordentlig varme op til jul.

Nemlig de seks julekantater af Bach, der tilsammen går under betegnelsen ' Juleoratoriet', og Händels bombastiske oratoriumom Jesu liv, død og opstandelse.

Men elitekoret Ars Nova Copenhagen er et elegant og overlegent ensemble. De kan synge, hvad de vil, og deres bud på en julekoncert var et helt andet.

Koret på bare 12 sangere var til lejligheden suppleret med enkelte jævnbyrdige kollegaer fra Theatre of Voices. Begge ensembler ledes af koreksperten Paul Hillier, der med sin britiske baggrund havde valgt at lægge ud med en sekvens af carols.

Og selv om der denne aften faktisk var en lille smule uld i nisseskægget et par steder, blev det en fremragende oplevelse leveret af overlegne sangere.

Karske, rene middelalderklange satte forløbet i gang. ' Alma redemptoris mater' af englænderen Peter Maxwell Davies, der døde i marts, førte det videre kun med kvindestemmer, og mens dansende rytmer af den nulevende englænder Gordon Crosse og blidt fremmalede, meditativt repeterende cirkelbevægelser fra Hilliers egen komponisthånd fyldte rummet, kunne man kontemplere ikke bare over julens budskab, men også hvor gode medlemmerne af Hilliers to eliteensembler er.

SANGERE SOM sopranen Else Torps har på én gang deres egen personlighed og dygtigheden til at blande den perfekt med kollegaernes, så klangen bliver et fælles anliggende. Og når man nu kan så meget, skal det selvfølgelig udnyttes. Så mens andre kor rundt om i landet gnasker og smasker sig gennem Händel og Bach, uropførte Hilliers kvinder og mænd to spritnye julekunstsange af et af dansk musiklivs gamle fyrtårne, komponisten Ib Nørholm.

Hans to nye sange til tekster af Lene Henningsen lod julen bringe velsignet bud med et citat, vi alle kender og kan synge. Men med elegante tekstmalende effekter mindede de i et nutidigt tonefald også om, at der er meget at gøre i december, hvor småkagerne kan brænde på, og det ikke altid lykkes at få fat i det perfekte juletræ.

Og så blev publikum alligevel ikke snydt for et juleoratorium. Endda et skrevet med barokt forbillede hos Bachs forgænger Heinrich Schütz.

Med solostemmer fra koret kom både en mandlig og en kvindelig evangelist foruden Maria, hyrder, og hvad der ellers hører til juleevangeliet, til stede iblandt os, og med raffineret neobarok af tyske Hugo Distler fik julesalmen ' En rose så jeg skyde' lov at løbe som rød tråd gennem fortællingen. Med melodien placeret i de forskellige stemmegrupper på skift.

Hugo Distler døde kun 34 år gammel for egen hånd. Det var i 1942, da nazisterne havde gjort livet for vanskeligt for ham. At Distlers ' Die Weinachtsgeschichte' søndag klang i Garnisons Kirkes perfekte akustik, var et smukt bevis på, at man ikke kan holde god kunst nede. Og at julens Jesus-fejring - og med den løftet om evigt liv - også gælder i en overført betydning, mange af os i dag måske har lettere ved at forholde sig til.

thomas.michelsen@pol.dk