Ars Novas nyeste jule-cd, udgivet sammen med Theatre of Voices er af flere anmeldere blevet fremhævet blandt årets bedste udgivelser. Den er inspireret af den kendte og populære engelske tradition, som på dansk kendes som 'De ni Læsninger'. Musikken stammer fra Italien, Tyskland, Danmark, England og USA, og cd'en rummer bl.a. en række fine arrangementer af Ars Novas chefdirigent Paul Hillier. Cd'en var på både Politikens og Berlingskes liste over bedste klassiske indspilninger i 2011.